Inseparable Together er et projekt skabt af performancekunstner Nana Francisca Schottländer, komponist Ellen Birgitte Rasmussen og fotograf Alexandra Buhl.
Projektets titel stammer fra Walt Whitmans digt ‘Kosmos’, der så smukt udfolder følelsen af at være en uløselig del af det uendelige univers: Det, der i en korrespondance mellem Romain Rolland og Freud betegnes som “sentiment océanique” – den oceaniske følelse.
Vi mennesker betages af havet; dets enorme flader, bevægelser, refleksioner. For det meste nyder, forbruger og betvinger vi hav og natur med en klart defineret grænse mellem os og den. I disse år bliver vi dog i stigende grad bevidste om, hvorledes menneskets ageren har en direkte effekt på naturen, og vi kan ikke længere opretholde illusionen om hverken adskillelse eller overmagt. Vi er på godt og ondt uløseligt forbundne med naturen. Vi er natur.
Samtidig handler ‘inseparable together’ om mødet med selve Vadehavet; en stor sammenhængende organisme, med sit eget åndedrag af ebbe og flod. Vadehavet strækker sig 500 km langs den danske, tyske og hollandske kyst – et dynamisk landskab og økosystem, der er på listen over UNESCO’s world heritage sites.
Inseparable together tager udgangspunkt i en række dialoger med Vadehavet og naturen omkring det. Der indsamles materiale i form af video, lydoptagelser og kompositions-skitser fra fire årstider og fire forskellige Vadehavsområder.
Gennem kropslige, lydlige og billedlige undersøgelser udviskes grænsen mellem indre og ydre natur og menneskekroppen bliver blot ét element blandt alle de andre tilstedeværende elementer, på lige fod med dem: Vinden. Den blottede havbund. Vandets ebbe og flod. Landskabet, der er præget af konstant foranderlighed. Kroppen, der trækker vejret med bølgerne. Skylles over af tidevandet. Kastes omkring af vinden. Falder i ét med landskabet. Vadehavets evige foranderlighed skaber rum for oplevelsen af at overskride den binære opfattelse mellem vild/kultiveret og natur/kultur.
Who includes diversity, and is Nature,
Who is the amplitude of the earth, and the coarseness and sexuality of the earth, and the great charity of the earth, and the equilibrium also,
Who has not look’d forth from the windows, the eyes, for nothing, or whose brain held audience with messengers for nothing;
Who contains believers and disbelievers, who is the most majestic lover;
Who holds duly his or her triune proportion of realism, spiritualism, and of the aesthetic, or intellectual,
Who, having consider’d the Body, finds all its organs and parts good;
Who, out of the theory of the earth, and of his or her body, understands by subtle analogies all other theories,
The theory of a city, a poem, and of the large politics of These States;
Who believes not only in our globe, with its sun and moon, but in other globes, with their suns and moons;
Who, constructing the house of himself or herself, not for a day, but for all time, sees races, eras, dates, generations,
The past, the future, dwelling there, like space, inseparable together
Walt Whitman, Kosmos